Covid-19

Gradvis åbning af tandklinikkerne

Alle tandlæger kan nu igen åbne klinikkerne for almindelig behandling.

Det betyder, at du kan komme til eftersyn og få lavet langt de fleste behandlinger.

HYGIEJNE OG SIKKERHED
Der er fortsat særlige krav til sikkerhed og hygiejne på klinikkerne. Vi udfører ekstra grundig rengøring mellem hver patient og sørger for grundig udluftning. Vores personale bærer forklæde, maske og visir for at beskytte mod smitte.

I venteværelset sørger vi for, at der er større afstand mellem patienterne. For at have færrest muligt patienter i venteværelset, er det vigtigt at du møder præcis til din aftalte tid, så vi undgår forsinkelser.

HAR DU FÅET AFLYST EN TID UNDER CORONA-NEDLUKNINGEN?
Vi indkalder som sædvanligt og sørger for at kontakte alle, der har fået aflyst en tid under nedlukningen. Vi prioriterer indkald efter behov, og kontakter dig på sms, e-mail eller telefon. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at indhente det forsømte i den kommende periode.

SÅDAN BESTILLER DU TID
Ønsker du at bestille en tid, skal du ringe til os i forvejen. Det er ikke tilladt at møde op uden at have bestilt tid i forvejen pr. telefon. Online booking er desværre fortsat lukket, da vi screener alle patienter ved tidsbestilling.

ER DU I RISIKOGRUPPEN?
Vi vurderer altid, om det er forsvarligt at kalde dig ind til behandling. Hygiejne og sikkerhed er meget høj, men ud fra et forsigtighedsprincip vil vi tage særlige hensyn til patienter i risikogruppen.

Du kan finde listen over risikopatienter længere nede på siden.

COVID-19 SYMPTOMER
Har du symptomer på COVID-19, må du under ingen omstændigheder møde op til behandling. Vi modtager mange risikopatienter som kan blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet. Har du symptomer på COVID-19 og akut behov for tandlæge, skal du kontakte din egen læge for at blive henvist til behandling hos en tandlæge på hospitalet.

Er du i tvivl, er du velkommen til at ringe til os på 36787800 for hjælp og vejledning.